Vores målsætning




Vi udvikler rideudstyr med fokus på både rytternes og hestenes reelle behov.

Sådan startede det

For os hos Winderen har heste altid været den største passion og en del af vores liv. Mange års erfaring i sadlen samt vores omfattende ekspertise inden for industriel design og teknologi førte os til de første innovative løsninger for heste og ryttere, som endnu ikke var tilgængelige på markedet − og hermed var Winderen grundlagt.


Vi endte ofte med at udvikle vores eget produkt, når vi så en mulighed for at forbedre vores egen og vores hestes komfort, og markedet for rideudstyr ikke kunne tilbyde nogen tilfredsstillende løsninger. På den måde blev erfaringerne fra vores professionelle liv i stadig højere grad flettet sammen med vores fritidsinteresse.

 

Den endelige tilskyndelse til at kombinere passion og arbejde og dermed skabe Winderen-brandet var den halvpad, som I alle kender som vores Back Protect Solution. Som med andre løsninger udviklede vi den oprindeligt for at forbedre vores egne hestes komfort. Snart begyndte andre ryttere at låne vores halvpad, og de kunne også mærke en betydelig forskel og bad os fremstille nogle ekstra til dem og deres heste. Motiveret af pad’ens positive resultater besluttede vi os for at tage skridtet fuldt ud og begyndte at dyrke vores passion ved ikke blot at ride, men også producere innovativt rideudstyr. Som vores vigtigste målsætning besluttede vi, at vi kun ville beskæftige os med projekter, der virkelig kunne forbedre den daglige komfort for heste og ryttere, både under træningen og i stalden.

 

Komfort uden kompromis

Ingen hest fødes med en sadel på ryggen − denne indlysende konklusion er ofte udgangspunktet for vores idéer og styrer vores design i en bestemt retning. Derfor tilstræber vi, at vores udstyr giver hesten mindst muligt ubehag, ikke forstyrrer dens naturlige bevægelser og fysiologi og samtidigt hjælper rytteren til at bruge sine hjælpere korrekt. Ridedisciplinen sigter mod, at både hest og rytter er så afslappede som muligt. En sådan harmoni uden overbelastning eller ubehag sikrer den meste effektive, sunde og fornøjelige træning.

Kombineret ekspertise

Som daglige observatører i rideverdenen ser vi de problemer, som heste, ryttere og hestepassere kæmper med. Og så prøver vi at komme på en god idé til en løsning. Vi beundrer innovative teknologier, og derfor er vi ikke bange for at vælge materialer, som anvendes af NASA, flyindustrien eller militæret, for derefter i designfasen at tilpasse dem til lige netop behovene i forbindelse med ridning. I forbindelse med vores arbejde konsulterer vi ofte eksperter inden for forskellige områder eksempelvis fysikere, kemikere, specialister i biomekanik og dyrlæger. I udviklingsfasen tilpasser vi så deres meget værdifulde viden til vores idéer. Dette store arbejde sker med henblik på at finde de mest optimale løsninger, da det er vores overbevisning, at kun komplet komfort for både hest og rytter sikrer en fælles rideglæde og dermed en tilfredsstillende udvikling af ekvipagen.

Prototypeudvikling − fra idé til endeligt produkt

Udviklingsprocessen er som at arbejde med en unghest − nogle gange skal du gå et skridt tilbage for at bevæge dig to skridt fremad.

Ved udviklingen af det enkelte produkt skaber vi først nogle prototyper, som ofte er meget forskellige fra hinanden. Vi ændrer og forbedrer dem en masse, indtil vi når det meste tilfredsstillende resultat. Først afprøver vi selv alle prototyperne på vores heste, og derefter sender vi dem videre til andre ryttere på forskellige kompetenceniveauer. Vi samler alle deres overvejelser og observationer, og efter grundig analyse drager vi en række konklusioner og omsætter dem til forbedringer. Vi gentager processen med udvikling, afprøvning og forbedring, indtil produktet fungerer optimalt, hvilket ofte tager adskillige år. Vejen til det endelige resultat kan være lang og udfordrende, men hver eneste effektive løsning er altid det værd.

Et godt eksempel er vores Winderen Gel Bits System, som vi oprindeligt udviklede til en af vores heste, som det var særligt udfordrende at finde et egnet bid til. Efter fire år med masser af forsøg og 14 gelversioner lykkedes det os endeligt at skabe den perfekte udgave. Det viste sig ikke blot at være drømmebiddet for vores hest, men også for masser af heste over hele verden.

 

Global innovation fremstillet lokalt

Vi mener, at en global tilgang er ideel, når det gælder om at finde innovative løsninger og materialer med de mest egnede parametre. Vi har dog valgt at fremstille vores produkter lokalt, dvs. i Polen, for at bevare den fulde kontrol over hvert trin i processen og for kunne opretholde en konsekvent høj kvalitet. Formålet er at sikre, at alle kunder får en tilfredsstillende Winderen-oplevelse hver eneste gang.

Det driver os

Kundernes positive feedback er en stor motivationsfaktor i vores arbejde. Vi elsker at se, hvordan vores produkter løser en lang række (og ofte usædvanlige) problemer. Deres effektivitet i både forudsigelige og uventede situationer er meget tilfredsstillende for os og forsikrer os om, at vi har valgt rigtigt.



Land: Deutschland

If this is wrong, please pick your country below to get the best Winderen experience

Gå til shoppen